Bøger / skønlitteratur til børn

Nanna og lillebror


Beskrivelse


Billedbog. Nanna føler sig lidt ensom, fordi mor og far har travlt med at passe hendes nye lillebror, men hun synes også, han er sød.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Else Lerche

2007

Tre nye billedbøger om pigen Nanna. Nanna tager tøj på er for de 1 1/2-3-årige, de to andre er for de 2-4-årige, alle er de gode samtalebøger om barnets hverdag.

Nanna kendes fra bl.a. Nanna og mors mave, 2007. Nu har hun fået en lillebror, Konrad. Han tager meget af mors og fars tid. Nanna føler sig af og til ensom, men han er også sød. I den anden følger vi Nanna en vinterdag ude i sneen og bagefter inde i varmen og hyggen. Tredje bog er enklere og viser, hvad tøj Nanna tager på til forskellige lejligheder. I den er teksten ret kort og sat under illustrationerne, hvor v.siden viser tøjet og h.siden Nanna med tøjet på i de rette omgivelser. De andre har noget mere tekst, sat på v.siden i farvet ramme, h.siden viser den tilhørende illustration. Teksten er skrevet i et enkelt, mundret sprog i ret korte sætninger. Illustrationerne er meget enkle, viser især nærbilleder, og er tegnet i en bevidst barnlig streg med stiliserede ansigtstræk. De udstråler følelser og livlighed. De stærke, varme farver, gouacher, er lagt på med brede penselstrøg, og der er anvendt fed, sort konturstreg. Forsiderne viser Nanna, bagsideteksten fortæller lidt om bogen.

Man kan finde andre pege- og billedbøger om emnerne. Disse føjer sig fint ind i rækken og de er ikke så svære. Nanna og lillebror er den letteste, vi har om søskendejalousi, der samtidig kommer godt rundt om emnet.

De tre bøger udstråler en egen charme. De giver en fin læseoplevelse og udvider børnenes begrebsverden.



Informationer og udgaver