Bøger / skønlitteratur til børn

Nanok og juleevangeliet


Beskrivelse


Billedbog. Klassen forbereder krybbespil. Nanok drømmer sig væk til Betlehem omkring år 0. Han flyver som engel, ser Maria og Josef i stalden og er med i engleflokken, der giver hyrderne budskabet. Da han vågner skal han spille engel i krybbespillet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2013

af

af

Anders Christian Sivebæk

d. 8. nov. 2013

Kvadratisk billedbog, lidt større end en pixi-bog. Til højtlæsning for børn fra 4-8 år og oplagt som kalendergave og i menighedssammenhæng.

Forfatter og kirkeminister Manu Sareen står bag, kendt for bl.a. Iqbal Farooq. Otto Dickmeiss har illustreret hyggeligt og sjovt. Grønlandske Nanok sidder bag i klassen, hvor der planlægges krybbespil og drømmer sig til Betlehem, hvor han som engel er med i koret, der fortæller hyrderne på marken om det glædelige, der er sket. Nanok falder til sidst i søvn bag i stalden, med hyrderne, vismændende og den hellige familie. Han vågner op i klassen og får at vide, at han skal spille engel. Sjov dialog som sædvanligt hos Sareen og en hyggelig genfortælling af juleevangeliet. Tegningerne kan købes separat fra forlaget og bruges til formidling for en større samling børn.

De seneste 10 år har forlaget udgivet en lille julebog, sidste år var det Iben Krogsdals Han kom om natten (2012/48). Seneste bog af Sareen er Iqbal Farooq og jagten på den lille havfrue (2013/44).

Frisk og hyggelig formidling af den klassiske julefortælling - oplagt til supplering af julesamlingen på biblioteket og i kirkesammenhæng.


Kristeligt dagblad

d. 10. dec. 2013

af

af

Sara Nørholm

d. 10. dec. 2013


Præsteforeningens blad

Årg. 103, nr. 50 (2013)

af

af

Rasmus Nøjgaard

Årg. 103, nr. 50 (2013)



Informationer og udgaver