Bøger / faglitteratur til børn

Narrestreger - og andre drilske opgaver for børn


Beskrivelse


En bog fuld af forskellige hovedbrud. Find igennem labyrinter, løs regneopgaver og visuelle logikopgaver, gå på jagt efter ting på myldrebilleder og kast dig ud i de mange andre narrestreger og drilske opgaver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juli 2019

af

af

Marianne Agger

d. 8. juli 2019

Underholdende bog for hele familien med forskelligartede narrestreger som labyrinter, regnestykker, myldrebilleder og andre drilske opgaver, der kan løses sammen eller hver for sig. For børn fra ca. 8-12 år.

I denne bog findes mange forskellige hovedbrud. Man skal fx finde en nar til karnevallet ved at følge blå fodspor og finde bestemte fisk ud af en stor stime, gå igennem labyrinter, klare regnestykker og billedgåder, finde ting, der skiller sig ud, løse visuelle logikopgaver og tænke sig frem til den rigtige indbrudstyv ved at kigge på en hurtig skitse. Hver udfordring har en overskrift og en tekst, der forklarer, hvad opgaven går ud på. Det er forskelligt, hvor store opgaverne er, og hvor meget de fylder på opslagene. Men de har nogenlunde samme sværhedsgrad. Pia Ribberholt har fx også lavet Det muntre køkken.

Her er hjernegymnastik til mange timer. Hjernen bliver virkelig sat i sving, da der er en god variation i opgaverne. Der er noget for enhver smag. Opgaverne er godt beskrevet, så man forstår, hvad de går ud på. Tegningerne har et lidt gammeldags udtryk, men de er lette at afkode og udfylder deres funktion.

Stilmæssigt minder bogen om Pia Ribberholts forrige bøger som fx Prinsessen og ønskefeen på eventyrPolitikens puslerier. I samme genre findes fx også Politikens puslerier, der ligeledes indeholder en bred vifte af hovedbrudStilmæssigt minder bogen om Pia Ribberholts forrige bøger som fx Prinsessen og ønskefeen på eventyr. I samme genre findes fx også , der ligeledes indeholder en bred vifte af hovedbrud.