Spil / computerspil

Naruto Shippuden - ultimate ninja storm 2


Beskrivelse


Actionspil. Adventurespil. Her er spil nr. 2 til PS3 i "Ninja storm-serien". Vi møder den modige ninja-dreng Naruto, og følger hans oplevelser i Hidden Leaf Village, med alt hvad det medfører af kamp og adventure-elementer. I historiedelen låser man op for de mange populære figurer fra den berømmede anime-serie, hvorefter de kan bruges i drabelige kampe online via Playstation 3's netværk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2010

af

af

Knud-Henrik Bentzen

d. 14. okt. 2010

PS3, Xbox 360. Action-adventurespil. Naruto er en af de allermest populære animefigurer og historierne om ninjadrengen har gået sin sejrsgang verden over. Således også i spilregi hvoraf "Ninja storm 2" (NS2) er det andet spil i denne serie til PS3 og xbox 360. PEGI er 12 og den engelske eller japanske tale gør denne grænse passende selvom forlægget er en tegnefilm. Fra 12 år.

NS2 er som forgængeren en blanding af kamp- og adventurespil med det særligt japanske islæt man enten elsker eller hader. Historien forsætter hvor etteren slap og vi befinder os igen i Maple Leaf Village. Det er dog en kende svært at hitte rede i alle figurerne hvis man ikke kender til Narutos univers allerede. De mange kampsekvenser er taktisk orienterede og hvad der først synes at være et basalt system udvikler sig til at være ret dybt med utallige angrebsmuligheder. En bet er dog at for at bruge de mange figurer i online-kampe skal der låses op for dem i historiedelen. Og det tager tid. Lang tid! Spillets virkelige stjerne er dog grafikken som simpelthen skal opleves. Aldrig har man følt fuldstændig at styre en tegnefilm som her. Uanset hvad man mener om anime så skal den grafik altså bare opleves! De engelske stemmer er dog skrækkelige så japansk er at foretrække.

Der findes en del anime-spil til konsollerne, men NS2 topper listen og er bedre en etteren som absolut var prisværdigt.

Intet mindre end det bedste anime-spil jeg har prøvet og et absolut must for fans af Naruto. Mest for de indviede men andre bør også give det en chance. Anbefales!.