Spil / computerspil

Naruto - ultimate Ninja storm


Beskrivelse


Actionspil. Den unge ninja Naruto som er kendt fra de japanske tegnefilm, er hovedperson i denne titel som befinder sig i kampgenren men også har adventure og rollespilselementer. Her findes over 100 missioner når man som Naruto bevæger sig rundt i Maple Leaf Village og tilkæmper sig den fornødne respekt en rigtig ninja kræver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2009

af

af

Knud-Henrik Bentzen

d. 6. jan. 2009

Playstation 3. Så er ninjaen Naruto endnu engang tilbage, denne gang med hele 25 venner/fjender i dette kampspil. Vi er naturligvis i den japanske animéverden, og da den jo mest henvender sig til børn (i hvert fald i Europa), synes jeg det er underligt, at PEGI er 12+. Spillet er godt nok på engelsk men målgruppen er så afgjort 7+. Ikon for vold.

Vi befinder os i Hidden Leaf Village og som Naruto kan man løbe rundt og løse over 100 missioner af varierende type og sværhedsgrad. Der er dog ingen tvivl om, at det er kampene, der er spillets egentlig styrke, og nogle af de angreb, man kan udføre, er altså næsten ligeså surrealistiske som et Salvador Dali maleri. Grafisk er det den bedste repræsentation af tegnefilm, jeg har set hidtil. Samtidig er det let at gå til på trods af de mange kampfunktioner. Blot er det synd og skam at der ikke findes nogle online-muligheder i spillet, det er jo mere end oplagt i et spil som dette.

Alle spil om Naruto er af kamptypen, men dette er nok det mest helstøbte af slagsen. Tilgængeligheden giver det også appel til en bredere gruppe lånere. Naruto : rise of a ninja til xbox 360 er den titel som kommer tættest på dette.

Undertegnede har aldrig været animéfan, så der skal altså en del til at vinde mig over. Det har dette spil formået ved sin blanding af lettilgængelighed, vanvittige kampe og fabelagtig grafik. Jeg kommer nok aldrig til at nyde en Naruto-film, men at styre ham selv, er faktisk meget sjovt.



Informationer og udgaver