I et højt udgivelsestempo udsender Johan Nørgaard Pedersen det ene tegneseriealbum efter det andet med Chicago-strømeren Bill Nash i hovedrollen. De to foreliggende albums Nash & bagmændende og Nash's ildkamp fortæller stort set den samme enkle historie: Nash kommer op mod diverse ondskabsfulde gangstere og mafiabosser, som han uskadeliggør efter en række skuddueller og biljagter. Historierne synes udsprunget af en naivt barnlig forestillingsverden, hvor personerne kan opdeles i gode og onde, og hvor de gode altid vinder. Barnligt naiv er også Nørgaard Pedersens tegninger, som i en grov og ubehjælpsom streg fokuserer på nærbilleder af dollargrin og revolvere samt lejlighedsvise indslag af "nøgne damer og kvinder med futuristiske hatte". Der er momenter af stor ekspressivitet på billedsiden, som dog vil kræve en bearbejdning for at kunne bedømmes ud fra vanlige æstetiske kriterier. En sådan bearbejdning kunne samtidig bruges til at rydde ud i tekstboblernes talrige graverende stavefejl, som måske tydeligere end noget andet signalerer, at der er tale om en undergrundsudgivelse.
