Det kan undre, at ingen før har lavet en billedbog om Tivoli. Her er den. Vi er med alle de kendte steder en fuldmånenat, hvor alt kan ske i den magiske have. Det er en historie på rimedevers. De to børn på Tivoli-plakaten uden for bliver pludselig levende og går ind for at opleve Tivoli. Sammen med Pjerrot bevæger de sig rundt i haven i en hæsblæsende jagt på Columbine, der heletiden forsvinder sammen med Harlekin, lige når de er ved at blive indhentet. Men efter en tur i rutchebanen er Harlekin elendig og bleg, og så får Pjerrot endelig chancen. Denne'Pantomime-teaterforestilling' med Tivoli som kulisse folder sig ud i en masse dejlige billeder af Svend Otto S. De både små og store akvareller har rigtig Tivolistemning. Vi genoplever oggenkender det alt sammen: Tivoligarden, den gamle karussel, bådene, Smøgen og som det allerflotteste dobbeltopslagene med en tur i baljerne, pariserhjulet og søen med det kinesiske tårn. HelleMelanders poetiske lidt gammeldags rim harmonerer godtmed atmosfæren i billederne, men de kan godt være lidt svære at kapere for de 5-8-årige, som bogen henvender sig til. Der kræves nok lidtforklaring undervejs. Det er blevet en sød og stemningsfuld billedbog med duft af eventyr og poesi. Glem alt om plagsomme børn, dyre is og lange køer og nyd Tivioli en mørk vinteraften.