Bøger / skønlitteratur / roman

Nat over Germania


Beskrivelse


Krimi. Berlin, maj 1944. Maltrakterede kvindelig begynder at dukke op i Berlins gader. Den forhenværende kriminalkommissær Richard Oppenheimer, der er jøde, beordres til at bistå i opklaringen. Mens Oppenheimer langsomt får noget af sin faglige stolthed tilbage, må han også overveje hvad nazisterne vil gøre med ham, hvis han opklarer sagen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2016

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 8. apr. 2016

Voldsomt spændende og meget velskrevet historisk seriemorder krimi, der foregår i Berlin i 1944. Til de mange krimilæsere og mere specifikt til læsere af historiske krimier.

I forsommeren 1944 begynder der at dukke maltrakterede kvindelig op i Berlins gader. En seriemorder er på spil, mens bombeflyene næsten dagligt angriber den tyske hovedstad. Den forhenværende kriminalkommissær Richard Oppenheimer, der er jøde, beordres til at hjælpe med at opklare sagen. En sag der trækker sine spor dybt ind i nazipartiet. Så mens Oppenheimer arbejder med sagen, må han konstant overveje hvilke planer SS har med ham i tilfælde af, at han skulle finde frem til morderen. Og Oppenheimer har også sin kone at tænke på.

At denne krimi fungerer så fremragende som den gør, skyldes primært to ting, eller mere præcist sammenkoblingen af de to ting: Vi har et spændende seriemorderplot (ganske klassisk, men godt udført). Og så har vi den historiske setting, hvor forfatteren gennem grundig research - se blot litteraturlisten bagerst i bogen - formår at få Berlin anno 1944 til at virke skræmmende og levende. Desuden fungerer spændingen på flere niveauer, da vi også har hovedpersonen der som jøde konstant er under pres, og vi oplever vanviddet under 2. verdenskrig.

Philip Kerrs "Berlin noir trilogi" foregår i 1930'erne og 1940'ernes Berlin. Et godt eksempel på en seriemorder krimi kunne være Øjesten.