Bøger / faglitteratur / billedværker


Beskrivelse


Fotografisk billedværk om livet ombord på natbådene mellem København og Rønne i den sidste tid inden sejladsen blev indstillet i 2004. Samt historien om natbådssejladsen fra København og om de to Bornholmerfærger Povl Anker og Jens Kofoed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2005

af

af

Knud Weile

d. 8. sep. 2005

I godt 150 år indtil 2004 har København været en havneby, der havde skibsforbindelse fra byens centrum til det øvrige land. Når man læser det historiske afsnit i denne læse- og billedbog om natbådene fra hovedstaden til provinsbyerne, forbavses man over det høje serviceniveau, der gjorde det muligt for vore bedste- og oldeforældre at rejse behageligt (i hvert fald i rolig sø) på køjeplads om natten til og fra København. Den 30/9 2004 afsejlede den sidste natbåd fra Kvæsthusbroen til Bornholm, og hermed afsluttedes natbådenes epoke. Forfatteren fortæller i bogen kort om natbådssejladsen og skibene på ruterne, men hovedemnet er faktisk færgetrafikken til Bornholm fra København. De to færger, Povl Anker og Jens Kofoed, beskrives detaljeret i tekst og billeder, og fotografen René Strandbygaard bringer hertil en fin billeddokumentation i form af stemningsfulde s/h fotografier fra natrutens sidste måned og især fra sidste tur. Det er først og fremmest en bog for skibs- og færgeinteresserede bornholmere og københavnere, men flere generationer af danskere har nydt eller i hvert fald oplevet turen på natbådene til blandt andet Århus, Ålborg, Frederikshavn og Rønne og får her mulighed for at finde facts om bådene og for at genopleve den særlige rejsestemning på og omkring en natbåd.



Informationer og udgaver