Bøger / skønlitteratur / roman

Natravnen : kriminalroman


Beskrivelse


Krimi fra Uppsala, hvor massivt hærværk, mord og pyromani sætter befolkningen i kog og kriminalinspektør Ann Lindell og hendes kolleger under pres.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2008

af

af

Lone Krøgh

d. 12. aug. 2008

Velskrevet svensk krimi til de mange læsere af krimier i almindelighed og af svenske ditto i særdeleshed.

Kjell Eriksson er født i 1953, og alle hans krimier foregår i hjembyen Uppsala. Kriminalinspektør Ann Lindell og hendes kolleger er gennemgående figurer i krimierne, og denne foregår i maj 2003, hvor en række voldsomme episoder sker næsten samtidig: Massivt hærværk på hovedgaden, et mord i en boghandel, mordbrand og pyromani. Efterforskningen følger forskellige spor, og Lindell tror ikke på den mest oplagte løsning. Hendes stædighed og tæft fører hende og kollegerne vidt omkring i byens indvandrerkredse, blandt racister, brådne kar i politiets egne rækker og psykisk syge. Natravnen er så bredt udfoldet, at den længe kun skrider langsomt frem, men til sidst eskalerer handlingen voldsomt. Alting falder på plads, men ikke på den lykkelige måde, og i det hele taget er der noget desillusioneret og trist over de forskellige politifolks professionelle og private skæbne. Serien fra Uppsala slutter ikke med dette bind, så der kan nå at ske mangt og meget med de gennemgående figurer endnu. Velskrevet, troværdig og udmærket krimi, som dog ikke er på niveau med en Henning Mankell.

Natravnen er den femte af Erikssons krimiserie fra Uppsala og den fjerde oversat til dansk. Den allerførste har danske læsere til gode endnu, ligesom de tre bind, der er udkommet på svensk efter Natravnen.

Velskrevet og troværdig svensk krimi i den bedre ende, men ikke i superligaen.


litteratursiden.dk

d. 15. sep. 2008

af

af

Vivi Steen

d. 15. sep. 2008

Henning Mankells arvtager? Ikke helt, men Kjell Eriksson er tæt på at nå samme høje niveau som Mankell i den nyeste roman. "Natravnen" er den fjerde af Kjell Erikssons kriminalromaner, der er udkommet...