En lille, fin og poetisk fortælling om Betty, der elsker sin blå kjole med de hvide prikker, som hun synes ligner stjerner. En nat, hvor hun ligger med feber, tager den hende med på en flyvetur til nattens forskellige steder, over nattehavet til øen, som den kalder nattens ansigt; videre til natteskoven med dufte som mors parfume og lyde, der samles til nattens melodi; gennem kattehimlen og hjem så brat, at Betty lander på gulvet ved sin seng. Disse drømmesekvenser indrammes af optakten med en aften, Betty får kjolen på til selskab i huset, og slutningen næste morgen, hvor hun ses med udslet af røde hunde. Et væv af virkelighed og drøm, lidenskab og fantasi, spundet om og af et fire-femårigt pigesind. Teksten kan nydes af oplæser som tilhører, ukompliceret og flydende, fanger det nødvendige og genkendelige såvel som det, der tænkes og føles. Tekstens modstående billedside følger fantasifuldt og detaljerigt fortællingens faser, digter med, så farver og streg tilføjer en venlig og afvekslende humor. Bogen kan inspirere til samtale og sprogleg i børnehaveklassen, men har sin primære målgruppe før.