Bøger / skønlitteratur / roman

Natten gemmer lyset


Beskrivelse


Krimi. Politikommissær Marcus Falck og hans stab bliver denne gang involveret i opklaringen af et par usædvanligt brutale pigemord. Parallelt med det opdager en kollega noget skræmmende og mystisk i det hus en af hendes veninder netop har købt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2017

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 17. feb. 2017

Et dystert hus med en dunkel fortid og et par bestialske seksualmord forstyrrer den fredelige stemning i det idylliske Nordsjælland, og sætter kriminalkommissær Marcus Falch og hans kolleger på nye prøver. "Natten gemmer lyset" henvender sig til samme læsere som forfatterens tidligere bøger.

Et ungt par falder over drømmehuset. Det er en smule misligholdt, og lokale snakker om en forbandelse og om spøgerier, men den slags tager man sig jo ikke af nu om dage. Samtidig forsvinder en ung pige på vej hjem, fra byen. Det er som altid personer og kolleger omkring politikommissær Marcus Falck, der i både private og faglige sammenhænge involveres i forskellige sager. Scenen er som tidligere Nordsjælland, som er forfatterens hjemegn.

Larsson udtænker nogle gode plots, som han afvikler uden løse ender. Han har tæft for titler, og styr på miljøet, men bogen skæmmes af et stift, formelt og forudsigeligt sprog uden overraskelser eller temposkift. Afviklingen af de forskellige plots og sideplots virker tilfældig og især politiets arbejde og de enkelte politifolks gøren og laden virker usandsynlig og uprofessionel. Alt i alt efterlader det indtrykket af en bog med flere gode anslag, men uden samlet evne til at gennemføre ambitionerne.

Adler Olsen viser i fx Flaskepost fra P samme evne til at skrue et plot med rødder tilbage i tiden sammen, men sprogligt og hvad angår spændingsskabelse, er der et stort spring.