Bøger / skønlitteratur / roman

Nattens fangst


Beskrivelse


Islamisk Stat er indblandet i en narkorute fra Afghanistan, der af sikkerhedshensyn skal lande i Kerteminde. Den lokale betjent sporer et komplot, der også skal medføre terrorhandlinger i byen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2017

af

af

Per Månson

d. 11. sep. 2017

Islamisk Stat er indblandet i en narkorute fra Afghanistan, der af sikkerhedshensyn skal lande i Kerteminde. Den lokale betjent sporer et komplot, der også skal medføre terrorhandlinger i byen. For læsere af "bløde" thrillere.

Flemming Fischer skrev en spændingsroman i 2002 og har siden udgivet en biografi og en historisk roman. En lokal Talebanleder i helmandprovinsen styrer heroinproduktionen. Modvilligt skal han samarbejde med IS om transport til Danmark. Kerteminde udses som den nye indsmuglingshavn fra Polen, og her får IS via en københavnsk stråmand kontakt til lokale småkriminelle, der får startet en lukrativ virksomhed. Det bliver først spoleret, da IS ønsker at kæde indsmuglingen sammen med en terroraktion i den nordfynske by, hvor den lokale betjent aner uråd og får planerne forpurret.

Det er en grundlæggende spændende og plausibel historie med indsigt i Centralasiens historie. Men kombinationen af landsbyidyl og storpolitik lykkes ikke rigtig. Selv om fortællesproget er flydende er dialogerne lidt kluntede.

Forfatterens egen Pagten fra Ararat kredser også om islam og Vesten.