Til de mange krimielskere. Selv om krimien drejer sig om astrofysikere, vil denne have flest kvindelige læsere grundet hovedpersonen Thea og hendes personlige udfordringer.
Videnskabsjournalisten Thea Vind rejser til La Palma for at skrive en artikel om astrofysikere, men hendes tidligere veninde og direktør for stedet Charlotte har andre intentioner. Der er sket et mord og Charlotte er hundeangst. Thea udgiver først en artikel om fusk med tal og Charlotte trækker derefter sine udsagn tilbage. Thea mister sit job, men endnu et mord sker og Charlotte overtaler Thea til at komme tilbage. Det er et uoverskueligt spil, for hvem taler sandt og hvem skal hun stole på? Det er anden del af serie om Thea Vind. De kan sagtens læses selvstændigt men der er en del referencer til første del. Måske kan astronomi og gammastråler tiltrække de mandelige læsere, men de vil sandsynligt finde mange dele af Theas privatliv uinteressant og stå af undervejs. Derfor vil denne have flest potentielle læsere blandt kvinderne.
Det er efterhånden svært at adskille krimierne fra hinanden. Denne ligger sig blandt Julie Hastrup, Inger Gammelgaard Madsen og lignende.
Udmærket krimi hvor man får indblik i astrofysikkernes verden. Det er ikke et must, men det kan være en fordel at have læst den første i serien om Thea Vind. Spændingskurven er jævn og man hører meget om kvinden Thea som person.