Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserier

Nattens hævner


Beskrivelse


Tegneserie. Nofret og hendes kæreste Senep fisker i en privat sø og bliver pågrebet. De bliver ført til et palads, der viser sig at tilhøre Nofrets søster Kiya, der er farao Akhnatons anden hustru.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 1998

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 29. apr. 1998

Den velkendte illustrator og forfatter Sussi Bech har, efter en 3 årig pause, lavet et nyt album i serien om Nofret. Dette bind nr. 9 ligner i streg og farvelægning de tidligere udkomne. Alle illustrationer er farverige, og farvespillet ml. klare lyse og dystre nuancer udtrykker stemninger, der netop gør, at illustrationerne flere steder ikke behøver tekst. Nofret og Senep (mødte hinanden i bind 8 Gravrøverne) ankommer til Nofrets søster Kiyas palads. Kiya er konkubine til faraoen, men lever adskildt fra ham og deres fælles søn. Faraoen får "kun" piger, og der er tvivl om, hvorvidt denne søn skal være Ægyptens tronarving. Onde kræfter modarbejder dette. Kiya vil flygte, idet hun føler sig omklamret og spærret inde. Flere ved hoffet vil også gerne skille sig af med hende. Uheldigvis ligner Nofret søsteren, så da denne forsvinder, har Nofret et problem. Serien henvender sig til skolens ældste elever samt interesserede voksne. Nofret kan du besøge på nettet. Her bliver Sussi Bech præsenteret, og de forskellige albums udgivelsesår og forsider kan ses, bortset fra ovennævnte - men adressen står på albummets omslag.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 1998

af

af

Vera Jensen

d. 29. apr. 1998

Her er endnu et suverænt dansk tegneseriealbum i den allerede klassiske serie om den unge pige Nofret. Serien startede i 1986 og udviklede sig gennem de første albums til et mesterligt niveau, og her har den siden stabiliseret sig. Den kretensiske prinsesse Nofret har siden sin flugt fra Kreta sammen med søsteren Kiya været på eventyr i oldtidens Middelhavslande og befinder sig nu i Ægypten ca. 1400 år før vor tidsregning. På grund af intriger ved Faraos hof bliver søsteren Kiya dræbt, og Nofret overtager hendes rolle som Faraos andenhustru. Det er et velfortalt historie med et originalt plot, der er vævet ind i historisk korrekte rammer. Man bliver grebet af den gode fortælling, og Nofrets personlighed er samtidig spændende og fængslende. Med vanlig sans for det historiske og geografiske overblik har Sussi Bech indledt albummet med en lille lektion i oldtidskundskab samt et kort over albummets vigtigste lokaliteter. Stregen er Sussi Bechs egen originale version af den "ligne claire"- tradition, som tegneren Herge var ophavsmand til. Til denne "rene streg" hører også rene og klare farver, og det er da også her lykkedes til fuldkommenhed. Et flot og godt album, der henvender sig til børn fra 12 år og opefter.


Strip!

Nr. 2 (1998)

af

af

Lasse Holm

Nr. 2 (1998)


BUM

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)

af

af

Merete Møller Olesen

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)