Bøger / skønlitteratur / roman

Nattens regn og stjerner


Beskrivelse


Fire mennesker fra hver sit land og med hver sin uafklarede baggrundshistorie mødes i et lille græsk øsamfund, hvor en katastrofe bliver katalysator for en ændring af deres livsbaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. feb. 2005

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 4. feb. 2005

Efter nogle dyk ned i Binchys tidlige produktion er hun nu ved at være på banen igen, senest med Quintins fra 2003 og nu med Nattens regn og stjerner. Fem unge, tyske Elsa, engelske David, amerikanske Thomas og det irske kærestepar Shane og Fiona mødes på en græsk ø, sammen overværer de en tragisk ulykke, hvor en turistbåd bryder i brand. Ulykken bringer dem tættere sammen, og de afslører ukendte sider af sig selv. De opholder sig alle på øen for at søge afklaring, og langsomt taler de sig tættere på hinanden, undtagen Shane, der er både egoistisk og voldelig, så hans forhold til Fiona stopper og han ryger ud af gruppen. En irsk kvinde, der har boet på øen i mange år bliver en slags katalysator for dem alle i kraft af hendes egen historie. Afklaring og nye forhold tegner sig i horisonten. Bogen er velskrevet, den er underholdende og medrivende, den kalder på mange følelser fra vrede til smil og tårer. Man må lade Maeve Binchy, at hun kan skrue en både læseværdig og troværdig underholdningsroman sammen.