Lindells serie med kriminalkommissær Cato Isaksen fra Oslo bliver mere og mere regulære krimier, hvilket absolut ikke gør noget. En ældre dame bliver skudt ned på fortovet kort fra hendes hjem. Under efterforskningen bliver politiet klar over, at hun var mormor til Kathrine, en ung teenager, der forsvandt sporløst et par måneder forinden, og en mulig sammenhæng må selvfølgelig undersøges. Isaksen kommer ind i begges miljøer, der udover familie for mormorens vedkommende er voldsomt royalt interesserede ældre damer (det er lige op til tronfølgerbrylluppet) og for Kathrine bl.a. unge rollespillere. Begge sager går dog hurtigt kolde og må efterhånden henlægges, men Isaksen giver ikke op og ved ihærdigt arbejde og intens tankevirksomhed ser han pludselig den manglende forbindelse. Det er godt krimihåndværk med gode person- og miljøskildringer og et meget originalt plot samt det obligatoriske privatlivsrod, som alle skandinaviske politifolk tilsyneladende skal udsættes for. Til alle yndere af især nyere nordiske krimier.