Bøger / faglitteratur

Naturens sexliv


Beskrivelse


En rundgang i de mangfoldige metoder, naturen anvender for at reproducere sig selv, med eksempler fra dyre-, plante- og svampeverdenen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 2014

af

af

Peter Martin Jørgensen

d. 1. juli 2014

Rundtur i naturens sexliv for de biologisk interesserede. Formidles sammen med evolution, forår og sex.

Bjørli Lehrmann er biolog og naturvejleder. Hun har tidligere forfattet et par bøger om naturformidling og naturens seksualliv. Denne bog er en rundgang i de mangfoldige metoder, naturen anvender for at reproducere sig selv. Her beskrives, med utallige eksempler, de forskellige måder naturen sørger for arternes videre overlevelse. Fra monogame men lidt utro fuglefamilier til deciderede livsfarlige insektparringer. Fra dyr, der ofrer livet, til dem der kopierer sig selv i forplantningens navn. Og svampe der har 28000 forskellige køn at vælge imellem. Naturen er i sandhed et forunderligt sted, og denne bog kommer vidt omkring. Fagligheden er høj, og formidlingen er i top. Tonen er uhøjtidelig og humoristisk, hvilket er afstemt fint til emnet. Udgivelsen indgår i serien Natur og museum, og layoutet følger de andre udgivelser i serien, med informative tekster og smukke naturfotos.

Lehrmann har tidligere udgivet Om dyrene i haven og deres interessante sexliv. Sex - hvad er meningen? ligner emne- og tonemæssigt.

Hæftet Naturens sexliv er en herlig og informativ udgivelse, der spreder sig over et stort biologisk område, men med ét fælles sigte, hvordan naturen giver arveanlæggene videre. Der er ikke skrevet mange bøger med lige netop denne agenda, og denne kan absolut anbefales som fin formidler af emnet.