I løbet af et lille årstid er der kommet 4 bøger om naturkosmetik: Guyton: Naturens skønhedsmidler, 1983, Lotus: Naturkosmetik, Rose: Køkkenkosmetik, 1984, og så Danny Druehylds bog. Markedetkan synes dækket, især da bøgerne, forskellighederne til trods, i indholdet, substansen er ret ens. Naturkosmetik begynder med nogle teoretiske kapitler, om udtrækning af urter i vand og olie,æteriske olier, om sammensætning af dufte, om at koge og røre en creme m.v. m.v., hvorpå det egentlige, opskrifterne, der fylder 2/3 af bogen, kommer: Cremer, Hudrensemidler, Ansigtsmælk, Masker ogkompresser, Urtebade, Om farve og sminke, Læbestifter o.s.v. o.s.v. Bogen ligner de andre om emnet, forklaringerne er ok, opskrifterne rimeligt enkle og godt forklaret. Bruger måske flere ting, derer vanskeligt at komme til, end de andre bøger, og står i det hele taget i gæld til Østens - især Indiens - naturkosmetik og livsstil. Et af bogens mere sprælske kapitler handler om røring afcreme, og signalererbogens tone og potentielle benytterkreds udmærket "Det er ikke kun cremen, man samler ved omrøringen, man samler også sine tanker og energier i cremen. Derfor er det godt atbede en bøn til de gamle gudinder . . .". Litt.liste. Register. Pænt boghåndværk i øvrigt.