Naturlige fjender

Lone Hørslevs anden roman om menneskers liv og drømme i en by i provinsen er pt. et af de mest spændende bud på hvordan ny dansk prosa kan se ud.

I et lille selvbiografisk forord præsenterer LH sig selv som hende der sidste år sammen med sin familie flyttede ind i Ankers hus i en lille by i provinsen. Sammen med dyrlægen Inger-Mai og musikeren Lars, der arbejder som tjener på den lokale kro, er Anker en af de fiktive personer forfatteren giver stemme og sprog i dette på én gang frysende barske og poetisk indlevede portræt af en by i provinsen. Med eminent sans for det talte sprog og dets fortielser, fortalelser og manglende logik "aflytter" forfatteren sine personer i en række indre monloger, der i en uafbrudt tanke- og talestrøm væver sig ind og ud af deres bevidsthed. Kredsende, borende afdækker romanen lillebyens bagside: angsten for at være anderledes og blive udstødt, men går også tæt på "alt det der ikke er ord for": Drømmene, angsten, længslen og lysten.

Romanen vil appellere til læsere af fx Pia Juul, Christina Hesselholdt og Dy Plambeck.

Når man først er fanget ind af stilen og tonen i Hørslevs intense og insisterende prosa er den svær at slippe igen. I hendes udgave af stream of consciousness er der tilsyneladende plads til det hele: Hverdagens banaliteter, erindringsstumper, mediernes nyhedsstrøm, natur og jeg'ets lyster og længsler. Det ser legende let ud, men det skal man ikke lade sig snyde af. Det er stor kunst.

Læs hele vurderingen

Intens og humoristisk roman om livet og døden i en lille sydjysk by. Anker er død. Hans hus står forladt i den lille sydjyske by, men hans historie lever. Væggene i det tomme hus kan ikke tale – kun n...

Læs anmeldelse