Bøger / skønlitteratur / romaner

Navnet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Kan man give afkald på sit navn? En fortæller drevet af foragt og vrede forsøger gennem refleksioner over arv og oprindelse at afvise selvsamme. For læsere af kort, rå og usentimental autofiktion.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. maj 2026

af

af

Ida Sørud

d. 1. maj 2026

Kan man give afkald på sit navn? En fortæller drevet af foragt og vrede forsøger gennem refleksioner over arv og oprindelse at afvise selvsamme. For læsere af kort, rå og usentimental autofiktion.

Fortælleren har et betydningsfuldt navn. Hendes bedstefar var Frankrigs premierminister, som udarbejdede den franske forfatning, og navnet er gået i arv, hvilket fortælleren ser på med en enorm afsky. I lyset af farens død forsøger hun derfor, drevet af en blanding af oprør og længsel efter eksistentiel udslettelse, at gøre op med både navnet, familien og barndommen. Bogen er den tredje og sidste i romantrilogien, der tæller Love me tenderPlayboy og PlayboyFortælleren har et betydningsfuldt navn. Hendes bedstefar var Frankrigs premierminister, som udarbejdede den franske forfatning, og navnet er gået i arv, hvilket fortælleren ser på med en enorm afsky. I lyset af farens død forsøger hun derfor, drevet af en blanding af oprør og længsel efter eksistentiel udslettelse, at gøre op med både navnet, familien og barndommen. Bogen er den tredje og sidste i romantrilogien, der tæller Love me tender og .

Bogen har et råt udtryk, både indeni og udenpå. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når fortælleren gør op med den sociale orden, der former os på godt og ondt, og man fornemmer vreden og den direkte væmmelse rettet mod familien, klasse og sociale koder og normer. Bogen er ret intens og godt skrevet på sin egen kortfattede måde og kan læses som en form for manifest.

Forfattere som Annie Ernaux og Virginie Despentes kan sammenlignes med Constance Debré med gennemgående temaer som queer-begær, radikal genopfindelse og afvisning af borgerlige normer. Læs fx SkammenKære fuckhoved og Kære fuckhovedForfattere som Annie Ernaux og Virginie Despentes kan sammenlignes med Constance Debré med gennemgående temaer som queer-begær, radikal genopfindelse og afvisning af borgerlige normer. Læs fx Skammen og .


Information

d. 17. apr. 2026

af

af

Bodil Skovgaard Nielsen

d. 17. apr. 2026


Weekendavisen

d. 17. apr. 2026

af

af

Amalie Langballe

d. 17. apr. 2026


Politiken

d. 25. apr. 2026

af

af

Victor Skov Jeppesen

d. 25. apr. 2026


Jyllands-posten

d. 26. apr. 2026

af

af

Bo Heimann

d. 26. apr. 2026