Gør dig selv til basketball-spillets stjerne med GameFaceHD, den nye ansigtsscanner i NBA Live 16 eller spil de nye online-modes med vennerne på rigtige baner på tværs af USA. Fra 12 år.
Når der ses bort fra tilføjelse af to nye online-spilmodes er størstedelen af spillet videreført med små ændringer fra 2015-udgaven af spillet. De to online-tilføjelser er NBA Pro Live AM, hvor man skaber en spiller der går igen i andre modes. Som noget nyt kan man via en tilhørende app scanne sit eget ansigt ind i spillet. I NBA Live kan der spilles Live RUN og Summer Circuit på eksisterende baner på tværs af USA. I Rising Star fører man en rookie fra begynder til topspiller og i Dynasty tager man rollen som general manager og fører sit hold frem til toppen. Spillet er på engelsk.
EA er med dette spil i gang med en opdateringsproces for at nærme sig konkurrenten NBA 2K-serien, som dog stadig er et noget bedre spil. Nyhedernes centrerer sig om online-modes, som er det område hvor brugerne mest efterspørger features. Der er dog også sket små forbedringer i spilleranimationer og grafik. Gameplay-feeling er der hvor NBA live-serien har fået mest kritik, og her er der stadig et stykke vej endnu før man er oppe på siden af konkurrenten. PEGI-rating: 3 år, kan spilles af børn fra 12 år.
Her kan man ikke komme uden om NBA 2K-serien NBA 2K15 (Playstation 4), som - stadig - er kongen over Basketball-spillene.