Musik / rock

Neanderthal


Indhold

Seneste udgave,

Surburbia

My tribe

Failure 1977

Heat

Everybody wants revenge

Dominator

66

High rise

My tribe, part II

Under the sun

My jungle heart


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (10)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2008

af

af

Thomas Tiedje

d. 6. feb. 2008

Spleen Uniteds debut "Godspeed into the mainstream" udkom i 2005, og århusianerne blev hurtigt sat i bås med post-Nephew-bands som Veto med deres mørke, 80'er-agtige synthflader, som genkaldte sig både gamle gothbands og Depeche Mode. For denne diagnostiker er det derfor en glæde at erfare, at bandet - modsat mange andre - ser ud til at vokse ud af de fortærskede 80'ere og har givet deres dystre synth-elektro-rock et ordentlig skvat positiv, sexet og hoftevrikkende danseglæde. Bevares, trådene til 80'erne eksisterer stadig, men nye referencer spindes til Underworld og Pet Shop Boys. "Dominator" og "My jungle heart" er diskoinflueret, mens "Failure 1977" er bygget på rene hip hop-beats. "Wait till the morning brings some other star/When the pain is gone, then your work is done". I will.


Gaffa [online]

d. 21. jan. 2008

af

af

Kristian Bach Petersen

d. 21. jan. 2008

"I jagten på the missing link mellem lys og mørk keyboardrock ... Der er dog ikke noget at frygte, for selv om tonen har taget et skridt imod lyset, og sangene er blevet kortere, er kvaliteten langt over gennemsnitlig 90'er-dance".


DR musik

2008

af

af

Carsten Holm

2008

"'Neanderthal' er tæt på at være det fuldendte album - et musikalsk værk af kød og blod, et lille dynamik og organisk elektro blast af, hvordan den danske rock også kan lyde anno 2008 - og det er god lyd, kan jeg love dig".


Soundvenue

d. 21. jan. 2008

af

af

Rasmus Junge

d. 21. jan. 2008

"Spleen United - velturneret men middelmådigt ... For lidt risikovillighed og for meget sikkerhedssele, kort sagt".


Ekstra bladet

d. 19. jan. 2008

af

af

Henrik Queitsch

d. 19. jan. 2008

"Denne gang har man også smidt elementer fra 90’ernes rave/dance-scene ned i gryden, men uden for alvor at bruge dem til noget selvstændigt. Og så har man igen store problemer med redigeringen. Både albummet som helhed, men også de enkelte numre har simpelthen længere spilletid, end fundamentet kan bære".


Berlingske tidende

d. 21. jan. 2008

af

af

Thomas Søie Hansen

d. 21. jan. 2008

"Århusianske Spleen United tager et syvmileskridt i den rigtige retning på et skønt, helstøbt album spækket med store, forløste ambitioner".


Information

d. 19. jan. 2008

af

af

Ralf Christensen

d. 19. jan. 2008

"Forførelsen er monumental. Spleen United er vokset som arkitekter, både klangligt, kompositorisk og med en lyksalig forgiftning fra house-musikken ... Et narkotisk vemod blæst ud i størrelse stadion. En smerte man kan danse med".


Børsen

d. 21. jan. 2008

af

af

Erik Hansen

d. 21. jan. 2008

"Det vovemod, den originalitet og den gennem-musikalitet, orkestret lægger for dagen på dette opløftende opus er ikke blot på et tårnhøjt niveau efter dansk målestok, men er lige så unikt sat i internationalt relief".


Jyllands-posten

d. 21. jan. 2008

af

af

Peter Schollert

d. 21. jan. 2008

"Det danske band blander rock, synthesizerpop og moderne dansemusik på nyt flot album".


Politiken

d. 20. jan. 2008

af

af

Simon Lund

d. 20. jan. 2008

"De danske synthrockere Spleen United har rykket rundt på deres egne grænser og skabt et forførende og insisterende album, der med storbyen som ramme sætter ild til enhver ensom sjæl".