"P var en almindelig lille tøs. Men ualmindelig stædig. Hun sagde bare nej". Sådan starter beskrivelsen af Sandbergs ny billedbogsfigur (eller er det blot Grynet, som er blevet ældre?). På deførste 13 sider skildres hendes negative trods-situationer, der rammer alt og alle, hjemme og i børnehaven. Alle de berørte spørger hjælpeløst læseren: - »hvad skal vi gøre«? Men det er et retoriskspørgsmål, for netop her skifter handlingen karakter, og i resten af bogen skildres, hvordan lille P ved at sige konstruktivt nej til en børnelokker redder Tom og Åse fra ham. Hun napper dem -hårdt! - til de grædende løber hjem. De tror, hun får skænd for det; men både hjemme i gaden og i børnehaven bliver hun rost. Samtidig gentages advarslen mod børnelokkere på et plan, hvor ingenbliver skræmt. Og så runder bogen begge problematikkerne af i et varmt og positivt antiklimaks. Nej sagde lille P er for 4-7-årige en oplæsningsbog, som underholder og lærer med sjov såvel som medalvor, og bag det helemærker man fam. Sandbergs dybe kærlighed til børn. Teksten er kort og mundret med mange gentagelser. Også Berliner kan tale til børn! Tegningerne har alle Sandbergssædvanlige effekter; men her er collage-delene små rekvisitter, mens hovedparten af de store sider domineres af den hvide baggrund i samspil med de kendte stregtegninger.