Bøger / skønlitteratur til børn

Nej! sagde Lilletrold


Beskrivelse


Billedbog. Lilletrold er bange for Storetrold, der altid vil bestemme og drille og ødelægge hans legetøj. En dag beslutter Lilletrold sig for at sige "NEJ". Og det hjælper!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. apr. 2004

af

af

Bo Knudsen

d. 15. apr. 2004

En klar og enkel bog om at sige "nej", når man føler sig trådt på. Enkelheden og klarheden gælder både budskab, tekst og illustrationer. Og bogen her kan bruges af de ca. 3-6-årige, som alle vil kende til situationen. Storetrold skal altid bestemme, han driller og han ødelægger Lilletrolds legetøj. Men Lilletrold tør ikke sige noget. En dag bliver det for meget, han siger fra og stiller samtidig nogle betingelser. Og det hjælper. De kegleformede, helt behårede og sorte trolde er udtryksfulde. De er ikke af den menneskelignende slags, som vi ofte ser i eventyr, de er muligvis af en mere "nordisk type". De tre forfattere er i hvert fald fra Sverige, Island og Færøerne, og illustrator er fra Island. Teksten er kort og præcis og der er leget med typografien, så den understreger indholdet. Illustrationerne ligner papirklip med farvekridt. I deres hjemlande har de tre ophavsmænd udgivet forskelligt, men i Danmark er der tidligere kun udkommet Tyrekalvens sang (2004/07), som Güettler har skrevet, og Historien om den blå planet (2001/03), som Jónsdóttir har illustreret. Men altså en udmærket lille historie til at snakke ud fra i børnehaven, evt. børnehaveklassen eller derhjemme.



Informationer og udgaver