Bøger / skønlitteratur / roman

Nemesis


Beskrivelse


Paul Courtney må overleve i Paris midt under Den Franske Revolution. Parallelt fortælles historien om Adam Courtney, der under Napoleons-krigen, leder efter hævn i Afrika og Indien. For læsere af historiske spændingsromaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2023

af

af

Martin Minka Jensen

d. 5. maj 2023

Paul Courtney må overleve i Paris midt under Den Franske Revolution. Parallelt fortælles historien om Adam Courtney, der under Napoleons-krigen, leder efter hævn i Afrika og Indien. For læsere af historiske spændingsromaner.

I Paris i 1794, under Den franske Revolution, må den unge Paul Courtney skjule sig, mens hans mor henrettes i guillotinen for øjnene af ham. Han vil gøre alt for at holde det løfte, han gav til sin mor: at overleve for enhver pris. Paul redder en piges liv under urolighederne og indgår en alliance med hende. Det er en farefuld tid, hvor Paul og hans allierede må strække sig vidt for at undgå lurene farer. Bogens andet spor foregår i 1806, hvor man følger Adam Courtney, der har været i flåden hele sit liv, med sin far, admiral Robert Courtney, som en konstant skygge over tilværelsen. Forholdet ender i tragedie under et besøg i barndomshjemmet i Cape Town i Afrika. Han vil søge hævn, på trods af at han har fjender overalt. Nemesis er en del af Courtney-serien og følger efter Stormens rasen.

Hæsblæsende spænding. Wilbur Smith døde i 2021 og efterlod han sig flere manuskripter, som Tom Harper har skrevet videre på. Han rammer fint Wilbur Smiths sans for den historiske kontekst og et højt spændingsniveau. Courtney-serien bør læses i kronologisk rækkefølge.

Spændingsniveauet og skrivestilen minder en del om "Ken Follett".