New

"Den 71-årige beatle har fået Mark Ronson, Paul Epworth, Ethan Johns og Giles Martin (søn af Beatles-producer George) til at styre knapperne på skift: lydsnedkere, der har nutidsnavne som Amy Winehouse, Adele, Bruno Mars og Kings of Leon på CV'et. Og selv om spredningen også giver ujævnhed og ikke er helt uproblematisk, er den røde tråd til gengæld McCartney ... Er dybden ikke historisk, er musikken til gengæld inspireret, legesyg og smittende - og tåler mange gennemlytninger. Voksen rock og pop - og Maccas bedste i dette årtusinde".

"Tre ekstra sange bydes der på: Struggle (egl. udgivet samtidig med albummet i Japan) er langt den mest spændende af dem med psykedelisk pumpende, dronet bund skabt af harmonium, stortromme, klokkespil, vendte bånd m.v. til McCartneys kærlighedsudbrud ... Dramarockeneren Hell To Pay og Deamons Dance med Lady Madonna-pianoet lægger til gengæld ikke afgørende til noget, og da fire sange fra New optaget i Tokyo skuffende heller ikke har den ambition, er det op til Macca-fans om klip fra promo-tur, et eksalteret (B&O-) interview, rosende kulisse-snak med live-bandet og siden video-instruktørerne er nok".

"Han virker alt for opsat på at minde omverdenen om sin musikalske spændvidde (den pointe burde ellers være sunket ind efter sidste års turné med resterne af Nirvana) og udviske det billede af en musiker på total retræte, han efterlod med det forrige album, ' Memory Almost Full'. Det sidste kan man måske nok forstå, men det er en gåde, at Paul McCartney ikke går en helt tredje vej. For når han endelig sætter sig til klaveret og synger om at være bange med en stemme, der har smukke rynker på den flotte ' Scared', eller lader vokalen skælve på ' Early Days', så man glemmer hans stedsegrønne drengeansigt, vimser han ikke ivrigt rundt mere".

Læs anmeldelse

"Han er ikke »dyb« som Leonard Cohen eller »vigtig« på samme måde som Bob Dylan.Men det har heller aldrig været hans signatur.På »New« viser han derimod, at hans øre for velformede melodier, hans spilleglæde og store musikalitet stadig er intakt. Og den slags tæller bestemt også for noget".

Læs anmeldelse

"Paul McCartney genfinder sin melodiske og ungdommelige gnist på stærkt album, der dog mister pusten mod slutningen ... McCartney gør bestemt, som han vil, i en række fede skæringer: "Save Us" har et krast og kantet guitar-riff og vokale stormsus, og det er som at høre gammel Wings i en opdateret produktion.Den excentriske og uhøjtidelige zigzagpop på "On My Way to Work" kunne også have været på en rodet Wings-sællert som "Back To The Egg". Bortset fra at McCartneys stemme er blevet noget medtaget".

Læs anmeldelse