Spil / computerspil

NHL - legacy edition


Beskrivelse


Ishockeyspil. Grib ishockey-staven og kast dig ud i de drabelige kampe i NHL-verdenen. Med NHL collision physics kan du tackle igennem for fulde gardiner eller udmanøvrere modstanderne med one touch deke-finter. Er du til slagsmål på isen kan du smide handskerne og dele øretæver ud med den nye Enforcer engine.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2015

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 16. sep. 2015

Spænd skøjterne på og grib ishockeystaven i et af tidens mest populære ishockeyspil, som rummer spillere fra 8 forskellige ligaer. For børn fra ca. 10 år, unge og voksne.

Legacy-versionen udkommer til "gamle" konsoller, og er en opdateret version af NHL 15. Der er opdateringer på spillere m.v. fra 8 forskellige ligaer, der dog heller ikke denne gang medtager den danske. Spillet rummer stadig en overvældende mængde af både singleplayer, multiplayer og netbaserede spilmodes. Nævnes skal "Be a pro", hvor man fører en spiller fra juniorligaen op til NHL og "Be a GM", hvor man påtager sig manager-rollen og bygger et hold op fra bunden. Spillet er på engelsk.

Så vidt jeg kan se rummer dette års udgave ingen afgørende nye spil-elementer når man ser bort fra de opdaterede spillerlister fra ligaerne og musikken. Det store udvalg af spilmodes gør det muligt at få ishockey-udfordringer der er så realistiske som muligt, men henvender sig også til den lejlighedsvise spiller, som bare ønsker et hurtigt slag ishockey. PEGI: 12 med ikon for vold. Kan spilles af børn fra ca. 10 år.

Konkurrenterne er for længst skøjtet baglæns ud af markedet, og har efterladt EA's NHL-serien som ishockeyspillets konge.