Bøger / skønlitteratur / fantasy

Nibelungens ring


Beskrivelse


Tæt illustreret billedbog, hvor genfortællingen af handlingen i Wagners operacyklus ledsages af dramatisk farvelagte helsidesopslag med udspring i fantasyuniversets trolde og drager, modige helte og skønne kvinder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2009

af

af

Steffen Kronborg

d. 29. juli 2009

Nibelungens ring henvender sig i langt højere grad til de unge og voksne fantasylæsere end til operapublikummet.

Indholdet i Nibelungens ring udgøres af Nicolas Jarrys genfortælling af handlingen i Wagners operacyklus af samme navn. Hovedattraktionen i værket er dog Didier Graffets illustrationer, som via dramatisk farvelagte helsidesopslag anslår tonen og stemningen i beretningen om den gamle gudeverdens endelige undergang. Wagner byggede sin historie på nordiske myter og tyske middelaldersagn, ikke mindst digtet Nibelungenlied. Siden anvendte Tolkien materialet i sin trilogi Ringenes herre - og pudsigt nok synes flere af Graffets illustrationer direkte inspireret af filmatiseringen af Tolkiens værk. Så er ringen sluttet - hvis man vil undskylde udtrykket.

Didier Graffet har udarbejdet talrige omslagsillustrationer til fransksprogede fantasyudgivelser, og det er inden for den moderne fantasykunst, man finder hans forbilleder og kolleger. Frank Frazetta og Luis Royo er et par iøjnefaldende inspirationskilder.

Teksten i Nibelungens ring er trods det dramatiske indhold ikke lagt an på at skulle formidle handlingen i øjenhøjde med de spændende begivenheder. Her er tale om genfortælling af allerede kendt stof, så det er på billedsiden, man finder det personlige fingeraftryk. Didier Graffets tegninger kan til gengæld nok få en og anden fantasyfan til at fortabe sig i det mytiske gudeunivers med dets trolde og drager, modige helte og skønne kvinder.


Politiken

d. 19. sep. 2009

af

af

Søren Vinterberg

d. 19. sep. 2009