Som bebudet allerede ved fremkomsten af Nigger 1 i 1982 følger her en tvilling; dens lige i såvel det sort/røde omslag, den grove, sorte (Magna Print-agtige) typografi og med Poe's citat påside 1. (Se udtalelse til Nigger 1). Og den er om muligt endnu mere sort, én lang, rablende, rasende fremført stream-of-consciousness monolog, skiftende mellem ren fantasi- og nonsensagtige forløbog højst saglige, mere naturlige, men altid provokerende udsagn. Bl.a. et forsvar for selvmordet som respekten for livet i højeste potens: »Angsten for at dø er angsten for det levende, hele liv-angsten for summen af sår og erfaringer.« I en drømmesekvens møder S. som en anden Dante i Helvede flere kendte politikere (!), og her er titlens »beskidte tanker« ikke overdrevet. Men u-morsomter det nu ikke, hvis man altså kan tåle mosten. S. er hele tiden tæt på sin rolle som digter. »Er det næste du udgiver osse digte, eller er det en rigtig bog?« . . »Hold så kæft. Ved I ikke, atheller ikke dehomoseksuelle kan omvendes fra deres lykkelige særegenhed?! OK, jeg skal give jer en bog. Lige oven i skallen, tung af nat og bly.« S. har sproget og dets rytmer i sin magt, han erspændende, voldsom, brutal og blid - så spring på, hvis du tør!.