Nikkelallergi er et eksem, som opstår efter længere tids påvirkning på huden af metallet. Har man først fået symptomerne, kan udslet yderligere fremprovokeres af oralt indtaget nikkel entendirekte i kosten eller via køkkengrej. Af samme årsag kan en nikkelfri diæt afhjælpe lidelsen i nogen grad, men ellers er det kun creme, handsker og andre beskyttelsesforanstaltninger, der kandulme eksemet, når først skaden er sket. Dette er den barske sandhed til landets mange (fortrinsvis kvindelige) nikkelallergikere fra bogens forfattere, der henholdsvis er hudlæge og diætist påRigshospitalet. Men derudover forsynes alle vi andre potentielle allergikere med information om og advarsler mod sygdommens kemi og dens udløsende faktorer samt en tabel over nikkelindholdet i enrække fødevarer. Den bedste nyhed er dog en bekendtgørelse fra Miljøministeriet, som forbyder salg af visse nikkelholdige produkter. Det er tydeligt, at forfatterne skriver ud fra praktiskeerfaringer med sygdommen, somstadig er genstand for megen forskning, og det er imponerende, så mange facts, de har samlet i denne lille bog. Metallære på brugerniveau med forebyggelse somvigtigste lektie.