De to nye bøger i serien Verdensfloder har nogenlunde samme disposition og inddrager geografiske, historiske, befolknings- og miljømæssige aspekter ved livet omkring flodernes løb. Både Dengule Flod (Huangho) og Nilen løber gennem flere lande/ landområder med meget forskellige befolkningsgrupper. Nilen har sit udspring omkring Ækvator og gennemstrømmer Uganda, Sudan (hvor Den blå Nilfra Etiopien støder til) og Ægypten. Den gule Flod udspringer på Den tibetanske Højslette, slår et sving nordpå til Mongoliet og løber tilbage gennem Nordkinas frugtbare landbrugsområder. Beggefloder har set store oldtidscivilisationer, og begge floder er livsvigtige som grundlag for alt landbrug. Der gøres rede for de store inddæmnings- og overrislingsprojekter - både historisk ogaktuelt - og de problemer, der så opstår: erosion, stigende grundvandsspejl og salte i landbrugsjorden. Selv om den brede, tværfaglige disponering gør, at det er store emner, der behandles, lykkesdet forbavsende godt.Talmateriale i selvstændige blokke og oversigtskort gør faktaoplysningerne overskuelige, og de mange gode farvefotos anskueliggør teksten og gør bøgerne indbydende.Anvendelige fra ca. 12 år.