Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nino så en ufo


Beskrivelse


Nino viser Vilma et billede af en ufo, som han har taget med sin mobiltelefon.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. jan. 2014

af

af

Karsten Boll

d. 8. jan. 2014

Begynderlæsningsbog til den allerførste læsning. Målgruppen er de 5-6-årige.

Nino viser Vilma et billede af en ufo, som han har taget med sin mobiltelefon natten før, hvor han sammen med sin mor var på vej hjem. Bilen går i stå og en grå mand i form af et rumvæsen beder dem om at stå ud af bilen. Vilma tror ikke på ham og her slutter historien. Sprogligt er historien tilpasset lydret læsning, men det giver nogle mærkelige sætninger og sproglige konstruktioner. Teksten har lix 04 og lettal 8 og kan læses af 0.-1. klasse. Forståelsesmæssigt tvivler jeg på, at målgruppen kender begrebet ufo. Grete Sonne har lavet mange gode lydrette bøger, der er bedre end denne. Christian Guldagers tegninger følger fint og understøtter teksten.

Dorthe Skytte har med Lukas på Mars (12/39) lavet en letlæsningsbog indenfor samme emne, men lidt sværere (lix 06 og lettal 13), som bedre fanger forforståelsen hos målgruppen. Det samme gælder Østergaards Raket til Mars (00/51) (lettal 13).

Veltilrettelagt begynderlæsningsbog for de allerførste læsere rent læseteknisk med lydret læsning, der dog har sprogligt dårlige passager og med en problematisk forforståelse af begrebet ufo.