Spil / computerspil

Nioh 2


Beskrivelse


Actionspil. Kan du beherske samuraiens dødbringende kampkunst og nedkæmpe groteske dæmoner fra mørkets rige? Du skal skabe en mystisk, overnaturlig Yokai-kriger, udvikle dine kampegenskaber og finde de mest kraftige våben.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juli 2020

af

af

Finn Christiansen

d. 17. juli 2020

Action-RPG. Skab din egen overnaturlige sværdkriger og nedkæmp dæmoner og monstre i 1500-tallets Japan. For unge og voksne.

Opfølgeren til succesen Nioh fra 2017 foregår både før og efter historien i 1'eren. Denne gang skal du selv skabe en overnaturlig kriger, og med ham/hende kæmpe mod dæmoner og monstre i en japansk setting. Det er et såkaldt soulslike-spil, hvor sværhedsgraden er barbarisk høj og hvor man skal lære fjendernes angrebs- og forsvarsmønstre udenad, for at have en chance. Spillets opbygning ligner forgængeren meget, men har dog nogle vigtige tilføjelser. Udover at helten skal laves fra bunden er der tilføjet flere våbentyper samt ændret på måden ens "ultimate"-våben virker på. Her kan man aktivere sin indre kriger-ånd, hvilket giver specielle angreb og skade-bonusser. Undervejs i historien opgraderes egenskaber og våben. Mulighed for multiplayer for op til 3 spillere. Sproget er engelsk.

Er man til soulslike-genren, er dette en lækkerbisken. Både gameplay og teknik fungerer fremragende, ikke mindst grafikken, som er i topklassen. Et minus er dog, at det trods alt er lidt småt med nyheder i spillets gameplay, set i forhold til 1'eren. Men isoleret set er det svært at sætte en finger på noget der kunne gøres meget bedre. De nye kampmekanikker gør de svære boss-kampe endnu mere komplekse, hvilket vil glæde de spillere, der ikke kan få det udfordrende nok. Spillet kan magtes fra 15 år. PEGI: 18 og ikon for vold.

Lignende er førnævnte NiohDark souls III samt Dark souls III (Playstation 4)Lignende er førnævnte Nioh samt (Playstation 4).