Bøger / skønlitteratur for børn / romaner


Beskrivelse


I den gamle vandmølle kæmper Nissebanden; Hr. Mortensen, Gemyse, Skipper, Lunte og Pil og hunden Julius hele december med at finde julemandens gode julehumør, så det igen kan blive jul.

Indhold

Seneste udgave,

Det ser sort ud

En beskidt affære

En bitter pille

En hård banan

En klam historie

En stor dag for hr. Mortensen

Forbudte stier

Gemyse på glatis

Hemmelig mission

Hr. Mortensen griber ind


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2001

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 30. okt. 2001

I år viser DR Nissebanden som julekalender, og det er kun en uge siden, jeg blev spurgt om, den dog ikke fandtes som bog. Den blev vist første gang i 1984, og mærkeligt nok er det kun sangene derfra, som er udkommet på tryk. Men nu har Jesper Klein skrevet de 24 episoder sammen i en lille, lækkert udseende bog med søde, vellignende og meget nisselige tegninger i julens varme farver. Det må ikke være helt let at skulle fange stemningen fra tv og transformere den om til en oplæsningsbog med bud til børn i alle aldre, og jeg vil da heller ikke sige, at det er lykkedes helt til ug med smørklat og kanel. På tryk skinner det hurtigt igennem, at historien er lidt tynd med mange gentagelser, som virker bedre live, og det er nok også knap så sjovt at læse om de fem nissers gøren og laden, som det er at se det selv. Så uden tv-serien ville bogen have det lidt svært. Men netop fordi kalenderen er så sød, fantasifuld og finurlig, så vil bogen om nisserne og deres hund Julius, som kæmper hele december med at finde julemandens gode humør igen, også blive et stort hit. Kapitlerne er alle af en meget passende 5-10 minutters længde, og de vil kunne læses op fra 5 år. Flere af sangteksterne er med, men uden noder.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2001

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 30. okt. 2001

DR genudsender i år julekalenderhistorien fra 1984, og udgiver samtidig historien som bog. Siden 1984 er den udgivet flere gange på kassette/cd. I historiens 24 afsnit skal nisserne prøve at genfinde julemandens gode humør for at det kan blive juleaften. Nissebanden, der består af hr. Mortensen, Gemyse, Skipper, Lunte og Pil, sættes på opgaven af agent A 38. Efter mange forgæves forsøg og genvordigheder december måned igennem lykkes det selvfølgelig den 24., så julen bliver reddet. Bogen er en levende genfortælling af tv-seriens 24 afsnit med indlagte replikker, så man kan følge med, hvis et afsnit glipper på tv eller man bare hellere vil læse/høre historien. De to iørefaldende sange er selvfølgelig med, men uden noder. Bogen er gennemillustreret med farvelagte stregtegninger af en del af historiens situationer, og tegneren har forsøgt at fange skuespilleren i sin streg. Festlig forsideillustration med hele persongalleriet foran den gamle vandmølle, der danner rammen om historien. Til oplæsning ved juletid for elever i børnehaveklassen og nogle år frem.