Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Nissernes mor : julehistorier


Beskrivelse


Jule- og nytårshistorier fra Japan, Island, New Zealand, Rusland og Danmark.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2001

af

af

Susanne Thøfner

d. 11. okt. 2001

Her er fem forskellige jule- og nytårshistorier fra hele verden. En gammel japansk nytårsfabel, en islandsk fortælling om nissernes mor Gryla og hendes uvorne unger, et askepotagtigt eventyr fra Rusland om Bedstefar Frost, en maorilegende om drengen Maui, der lærte træernes hemmelighed at kende og endelig en dansk fortælling, hvor årets tolv måneder kappes om at fortælle den bedste historie fra året, der gik. Bogen er nydeligt trykt og er illustreret med små s/h tuschtegninger samt en farvelagt forsidetegning, der viser Gryla og ungerne omkring den store gryde. Forfatteren, der tidligere bl.a. har udgivet skrøner og fortællinger fra sin barndom, skriver i et mundret, letløbende sprog, der vil egne sig til oplæsning. Fortællingerne er udmærkede og yderst forskellige, og selvom de gennemgående ikke er helt så julede, som bogens titel samt undertitlen julehistorier på forsiden signalerer, så er her tale om nogle hyggelige og velskrevne fortællinger, der især vil blive efterspurgt til oplæsning i skolen, fritidsklubber osv., hvor man altid savner nyt til oplæsning ved juletid. Primært for de 6-10 årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2001

af

af

Kirsten Thorning Thagaard (skole)

d. 11. okt. 2001

Bogen indeholder fem jule- eller rettere nytårshistorier, hvoraf de fire er hentet fra andre lande: En maorilegende fra New Zealand, om hvordan mennesket får ilden. En japansk fabel om den fattige familie, der alligevel til sidst også får gaver. Titelhistorien fra Island om nissernes fandenivoldske mor, der ikke kan fordrage artige børn! Dernæst et russisk eventyr om Bedstefar Frost. Til sidst en fortælling - med tydelig inspiration fra H.C. Andersens Tolv med posten - en kappestrid mellem årets måneder om hvem, der kan fortælle den bedste historie fra det forløbne år. Alle historier indledes med en lille beretning om jule- eller nytårstiden i det pågældende land, hvorfor bogen vil kunne indgå i et emnearbejde om jul i andre lande. Bogens historier bygger alle på den mundtlige fortælletradition og egner sig derfor til oplæsning, men kan selvlæses fra 4. klasse. Varierede og udtryksfulde illustrationer, som stilmæssigt passer til de lande, historierne stammer fra.


Børn & bøger

Årg. 54, nr. 8 (2001)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 54, nr. 8 (2001)