Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nitro og myten om julemanden : en julehistorie i 24 afsnit


Beskrivelse


Nitro er ikke som andre nisser. Han er allergisk overfor gran og sne, og risengrød giver ham kvalme! Nitro og nissepigen Nirana finder en dagbog på loftet, hvor der står skrevet om en port til menneskenes verden, men findes der mon mennesker?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2012

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 21. sep. 2012

Kalenderhistorie i 24 afsnit, til oplæsning i december. For målgruppen de 6-10-årige og både ældre og yngre kan sagtens smuglytte.

Julen nærmer sig, og i denne kalenderjulehistorie i 24 afsnit til en julerig december måned, kan man stifte bekendtskab med nissen Nitro og hans bedste veninde Nirana. Nitro er ikke som andre nisser. Han kan ikke kende forskel på rød og grøn, han er allergisk overfor gran og sne, og lugten af risengrød giver ham kvalme! Det gør livet som nisse en smule besværligt, og gør at ens nissefamilie skal være lidt overbærende til tider. Men heldigvis har Nitro sin bedste ven, nissepigen Nirana. De finder en gammel dagbog på loftet, hvor Nitros tipoldefar har skrevet om en port til menneskenes verden, og det kan nisserne ikke lade være med at undersøge nærmere, for findes der mon mennesker? En kalenderhistorie, der fungerer fint med overskuelige kapitler og hyggelig sproglig stemning. Hvert kapitel er på ca. 3-4 sider og er illustreret med søde fantasifulde tegninger. Det er forfatterens debut, og illustratoren kendes fra to andre børnebøger i børnebiblioteket, bl.a. Fie på flugt, 2012.

Jul på den gamle herregård, 2008 og Agent 00 Nisse, 2011 minder i tempo og stemning om denne kalenderbog.

En fin kalenderjulehistorie til decemberhygge og oplæsning for mellemgruppen, om racerslædeløb, julemandsmysterier og nissevenskab.