Nivå Bugt Strandenge

Finmaskede digte om det hele menneske; kvinde og alenemor mellem begær og kærlighed. Anbefales til læsere af stærk poesi.

Episke digte fra 2013-24. Der undersøges temaer som køn og kønsroller, herunder partnervold og dødslængsel (breath play), liderlighed, kærlighed, ensomhed og (single-)moderskab. Centralt står et digterjeg, der - tit med autofiktive tråde - står i et kompleks forhold til omverdenen (vi er i København, Belgien, Frankrig og Japan) og til sine relationer; jegets blik kan skifte fra den, hun elsker, til fremmede mænd, hun begærer. Eller den, hun elsker, kan skifte fra dejlig til voldelig. Og forelskelsen i en ny mand kan være dobbelt: "Hvilken sød skuffelse / har du tilberedt mig?", ligesåvel som jeget står i en splittelse mellem moderskabets pligter og kroppens drifter.

Sproget indfanger kærlighedens brogede dobbeltheder. Dobbeltheden løber som en grundtone, hvor der forekommer skift fra det beskrivende til det fabulerende, som fx her: "vinteren lukkede sin / døve pote om sommerens sidste frugt og klemte til, / lod varm lys saft løbe over himlene (…)" Dobbeltheden gør sig også gældende i digtenes stemning - og dermed læseoplevelsen - når tonen skifter fra det sentimentalt længselsfulde (forstærket af brugen af datid) til brutale scener med overgreb, eller fra rollen som singlemor til liderlig og ubollet kvinde, der fantaserer om et give "(...) et langt / og ødselt blowjob".

Dobbeltheden indfanges også af Pia Juul i Sagde jeg, siger jeg.

Læs hele vurderingen

Det er svært ikke at blive betaget af Caroline Albertine Minors poetiske greb og stærke billedsprog.'Nivå Bugt Strandenge' er en kærlighedsdigtsamling. Ikke om den flyvske forelskede og romantiske kær...

Læs anmeldelse