Film / fiktion / gyserfilm

No escape (Ved Will Wernick)


Beskrivelse


I jagten på flere likes rejser Cole, der er stjerne på de sociale medier, til Moskva for at prøve et helt unikt escape room. Men er det nu en klog ide? Brutal og kynisk gyser der trækker på elementer fra subgenren torture porn - bestemt ikke for børn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. jan. 2021

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 28. jan. 2021

I jagten på flere likes rejser Cole, der er stjerne på de sociale medier, til Moskva for at prøve et helt unikt escape room. Men er det nu en klog ide? Brutal og kynisk gyser der trækker på elementer fra subgenren torture porn - bestemt ikke for børn.

Cole er en ung mand der bader sig i succes. Han er en populær influencer og i jagten på mere succes, rejser han med en gruppe venner til Moskva. For her skulle der være et helt specielt escape room. Cole vil filme det hele og det kan, potentielt set, sikre ham spandevis af likes og nye følgere. Men det er ikke et helt almindeligt escape room og snart må Cole og vennerne kæmpe for deres liv - for måske er der andre der vil høste likes på at de dør?.

"No escape" (også kendt som "Follow me") er en underholdende popcorns-gyser der tager udgangspunkt i aktuelle og populære emner som succes på sociale medier og escape rooms. Præmissen er enkel og effektiv, stemningen tilpas kold og kynisk, effekterne og dødsscenerne er veludførte (og ganske opfindsomme) og skuespillerne gør det fint. Filmen er dog blottet for originalitet, og man har set det hele før, men det gør ikke noget når det er så effektivt skruet sammen, som det her er tilfældet - men måske bliver du snydt af den endelige twist? For sådan en er der naturligvis også.

Det er oplagt at se hovedværkerne i torture porn-genren som er SawHostelMartyrs, Hostel og MartyrsDet er oplagt at se hovedværkerne i torture porn-genren som er Saw, og MartyrsDet er oplagt at se hovedværkerne i torture porn-genren som er Saw, Hostel og .