Musik (cd), ℗2015
This Beautiful Day
Runaway Dancer(feat. Sebu)
Whatever Happened(feat. Al Jardine and David Marks)
On The Island(feat. She & Him)
Half Moon Bay(feat. Mark Isham)
Our Special Love(feat. Peter Hollens)
The Right Time(feat. Al Jardine and David Marks)
Guess You Had To Be There(feat. Kacey Musgraves)
Tell Me Why(feat. Al Jardine)
Sail Away(feat. Blondie Chaplin and Al Jardine)
One Kind Of Love
Saturday Night(feat. Nate Ruess)
The Last Song
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
Shadows in the night
Bob Dylan
The deconstruction
Eels
Playback : the Brian Wilson anthology
Brian Wilson
10 sekunders stilhed
Lars H.U.G.
Golden hour
Kacey Musgraves
Sticky fingers
The Rolling Stones
Vild i varmen
C.V. Jørgensen (f. 1950)
The black box
Gasolin'
Hippie hits : Du skal ud hvor du ikke kan bunde!
Smile
Brian Wilson
d. 15. apr. 2015
af
af
Henrik Friis
d. 15. apr. 2015
"Den starter flot med en eftertænksom livshyldest i This Beautiful Day og slutter i samme hjørne med The Last Song - begge med Wilson alene i den skrøbelige vokale front. Men derimellem krænger båden i den grad faretruende. Især når det gælder de mange samarbejder med unge sangere".
d. 8. apr. 2015
af
af
Mads Hendrich
d. 8. apr. 2015
"Ideen på »No Pier Pressure«, hans 11. soloudspil, har været at hive en række gæster ind til at assistere. Frank Ocean og Lana Del Rey blev annonceret, men begge sprang hurtigt fra. Og man forstår dem til dels godt. For på albummet møder vi en Wilson fjernt fra fordums styrke. Hverken sange eller stemme er i nærheden af fortidens klasse. Der er ikke meget musikalsk slag i den gamle Beach-bedstefar ... Bedre går det trods alt på »Whatever Happened« og »The Right Time«, hvor han får selskab af Beach Boys-kollegerne Al Jardine og David Marks ... Det overordnede indtryk er dog, at den gamle stranddreng, ironisk nok, overhovedet ikke kan stå mål med sin egen fortid".
d. 31. juli 2015
af
af
Kim Skotte
d. 31. juli 2015
"Når der med hjælp fra produceren Joe Thomas smides kontemporært popgrus i maskineriet og skovles for mange gæstevokalister på med løs hånd, ærgrer man sig. Over et album, hvor de ældste kneb virker så meget yngre end de nye tiltag".
