"Ideen på »No Pier Pressure«, hans 11. soloudspil, har været at hive en række gæster ind til at assistere. Frank Ocean og Lana Del Rey blev annonceret, men begge sprang hurtigt fra. Og man forstår dem til dels godt. For på albummet møder vi en Wilson fjernt fra fordums styrke. Hverken sange eller stemme er i nærheden af fortidens klasse. Der er ikke meget musikalsk slag i den gamle Beach-bedstefar ... Bedre går det trods alt på »Whatever Happened« og »The Right Time«, hvor han får selskab af Beach Boys-kollegerne Al Jardine og David Marks ... Det overordnede indtryk er dog, at den gamle stranddreng, ironisk nok, overhovedet ikke kan stå mål med sin egen fortid".