Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Noas ark II


Beskrivelse


Syv dyr bliver ladt tilbage, da Noas ark sejler væk. Hvad gør de nu?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2009

af

af

Mads Overmark

d. 19. mar. 2009

Højtlæsnings bog til børn i 1.-3. klasse.

Det måtte jo komme. Alle gode historier skal have en 2'er. Denne må siges at ligge et pænt stykke fra den første. Da Noas ark afsejler bliver syv dyr, som ingen gider være sammen med, efterladt til deres skæbne. Den tager de i egen hånd og bygger deres eget skib: "Noas ark II". Ad adskillige omveje havner de på Læsø, hvor de laver en (Zoo)logisk have. Det er en fortælling med fuld fart på sprog og handling. Alt synes tilladt og læseren befinder sig i et kaos af anakronismer, geografiske overraskelser og brud på logikken i sproget. Noget der i længden godt kan være noget anstrengende på den voksne læser, men som de fleste børn er mere villige til at acceptere. Historien er ledsaget af mange farvestrålende og humoristiske illustrationer lavet af Palle Schmidt, som blandt en del andet har illustreret Goddreng og nisseguldet.

Fortællingen om den brogede flok, der mere eller mindre frivilligt, må holde sammen for at klare skærene kan godt minde lidt om filmene Ice age og Madagascar, men ellers må bogen siges, at være ret original i ide og gennemførelse.

Actionmættet højtlæsnings bog der bevæger sig på grænsen af at blive for overgearet.