Bogen er kort, men forholdsvis svært tilgængelig, idet den er uden både linjeskift og kapitler. For erfarne læsere med forkærlighed for sydamerikansk litteratur.
Præsten Urrutia ligger for døden og påbegynder en rablende dødslejefortælling ud i én køre om sit liv - uden linjeskift eller kapitler. Den fiktive person omgås med biografiske personer. Ungdommen er præget af idealisme og kærligheden til litteratur samt bekendtskaberne med litterater såsom Jünger og Neruda. Senere indrulles han i broderskabet Opus Dei og bliver gradvist mere konservativ. Mod enden af sit liv ender han som underviser for bl.a. General Pinochet og vender dermed ungdommens litteraturkærlighed og idealisme ryggen.
Bolaños fortælling er både fortællingen om kærlighed til litteratur, men i lige så høj grad om den sydamerikanske virkelighed. Derfor er det nærliggende at læse forfattere som Jorge Luis Borges' Fiktioner, Gabriel García Márquez' Hundrede års ensomhed eller De vilde detektiver, også af Bolaño.
Smuk, halvsvært tilgængelig kunstnerroman om litteratur og Sydamerika. For erfarne læsere med interesse for sydamerikansk litteratur.