Nøgen

Digtene i Nøgen står opstillet i tre afsnit (Liv, Hvilket liv og Et andet liv), som postulerer et gradvist opgør med vort samfunds heterosexuelle normer. Bogens unge mand kan til sidst konkludere, at »det eneste rigtige i mig/er bøssen«, og ud fra devisen om at elske og blive elsket kan han sætte sit følelsesliv i frihed. - Det er naturligvis vigtigt, at der fortsat fortælles ærligt og personligt om sexuelle landvindinger, men digtene her er desværre skrevet med en så minimal sprogsans, at deres autencitet vandes ud og efterlader sætningerne hjælpeløse, påfaldende kliché-agtige. Og den slags går slet ikke, for hvordan vi end vender og drejer virkeligheden, er det ordene der tæller og fanger: sort på hvidt. I den forbindelse kan det være formålstjenligt at trække et citat frem (fra Verena Stefans bog Huden under min hud), som rammer præcist ind i denne problematik: »Erfaringer, som påstås at være nye, men som beskrives i den eksisterende sprogbrug, kan ikke være virkeligt nye.Artikler og bøger, som skrives omkring emnet sexualitet, uden problemet om sproget tages op, er ikke til nogen nytte. De opretholder tingenes tilstand«. - Ironisk nok falder bogens blade fra hinanden ved første berøring.

Læs hele vurderingen