Bøger / skønlitteratur / digte

Nøjsomhedens tivoli : digte


Beskrivelse


Digte. Klog og underfundig digtsamling om livet, samfundet og hvad vi dog stiller op med det. En interessant og poetisk opsang til ikke at lade tilværelsen drukne i ligegyldigheder.

Indhold

Seneste udgave,

Laterna magica

Nøjsomhedens moral

De ti minutter

Årets nøjsomhed: Januar

Laterna Magica

Sandheden lægger kabale

Kvinden i toget

Beethoven mod ensomhed

Køen, betalingsalternativer

Lugedigtet


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2017

af

af

Heidi Mørch

d. 23. nov. 2017

Digte. Klog og underfundig digtsamling om livet, samfundet og hvad vi dog stiller op med det. En interessant og poetisk opsang om ikke at lade tilværelsen drukne i ligegyldigheder. For alle lyriklæsere.

Digtsamling om livet - det der forgår mens der ventes på at "det rigtige liv" begynder. "Nøjsomhedens Tivoli" er anden del af den poetiske trilogi, "Øjeblikkets tilstand". Første del Porten til den indre by udkom i 2016 og tredje del "Øjeblikkets tredje tilstand" forventes udgivet 2018. Nærværende bog er på ikke mindre end 366 sider og delt op i 7 afsnit med mellem 8 og 22 digte og digtkredse i hvert. Teksterne taler både til hinanden og til mange andre tekster i både nyere og klassisk litteratur. Digtsamlingen har et decideret noteapparat med henvisninger og forklaringer. Jakob Brønnum der har en skrevet en lang række digte, noveller, romaner og essays, er teolog og samfundsdebattør.

En i flere henseender stor digtsamling, meget ordrig, meget billedrig, fyldt med associationsstrømme, refleksioner, tankespind, ordlege og referencer. På en gang nutidigt, aktuel og tilbageskuende, legende og alvorlig, drillende og udstillende, men aldrig spottende. En bog man bliver klogere af at læse og vil kunne vende tilbage til gang på gang for nye læseoplevelser.

Uden at være direkte sammenlignelig er der træk der får mig til at tænke på den i Danmark ikke særligt kendte digter Peter Waterhouse. Og så naturligvis Inger Christensens digtkredse.