Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nørd på catwalk - rollemodel


Beskrivelse


16-årige Harriet er både smuk, nørdet og klog. Da familien rejser til USA, gør hun oprør mod sin familie, bliver usikker på sin kærestes kærlighed og stikker af til en modelopgave i New York.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2015

af

af

Maria Sjøblom

d. 25. feb. 2015

Sjov og underholdende bog for 10-14-årige piger, om den nørdede 16-årige Harriet, der bliver drillet i skolen. Hun har bare også en modelkarriere, en fantastisk model-kæreste og rejser med hele familien til USA. 3. del af serie, men man kan sagtens starte her.

Harriet er forelsket i sin fantastiske kæreste, Nick, der rejser verden rundt som model. Harriet er klog og har styr på en masse nørdede facts. Men da skolens dronning stjæler Harriets dagbog, bliver det pludselig helt okay, at familien flytter til USA. Her gør Harriet oprør. Først mod sin familie, da de glemmer hendes 16-års fødselsdag og så mod kæresten Nick, som nok er den helt rigtige, men også rejser rundt som model og aldrig får sagt, at han elsker hende. Hun stikker i trods af til New Yorks modelverden, som viser sig at være et skræmmende sted. Forsiden ligner de andre bind i serien og viser Harriet som både nørd og model.

Den nørdede hovedperson gennemgår alle de følelser omkring familien, veninder og kærester, som unge piger gennemlever i deres egne liv. Her er der bare også tilsat en eksotisk ramme i modelverdenen, som gør bogen underholdende, sjov og interessant. Man kan ikke andet end holde af den skønne 16-årige Harriet.

Hovedpersonen har fået flere nuancer, og dette er det bedste bind i serien. Er man vild med bøger om modelverdenen, kan Catwalkens dronning også anbefales.