Historien foregår i det gamle Ægypten.. Hovedpersonen, Nofret, arbejder som danserinde og skøge på et værtshus. Værtshusholderparret holder hende som slave, og hun bruges til at snuppe pengefra rige handelsfolk, som bagefter smides ud i Nilen. En af disse overlever, vender forklædt tilbage og afslører foretagendet. Nofret fortæller nu sin historie til ham. Om hvordan hun kom tilBabylon og senere flygtede med en ung ægypter, som hun dog også måtte forlade. De spring, der er i tid og sted, er desværre ikke tydelige nok og vil forvirre nogle af de yngre tegneserielæsere.Tegningerne er lidt naive men p.gr.a. skygge- og farvelægning formår de at fremkalde de stemninger de lægger op til. Tekstningen er noget af det bedste jeg har set: stort, klart og tydeligt Der erto hovedgrunde til at man bør anskaffe serien: 1) Hovedpersonen er en pige og 2) hun er som person ikke skildret som en umenneskelig superhelt, men har så sandelig sine menneskelige karakterbrist.At historien er såsandsynlig, at den nærmer sig den historiske tegneserie, gør den ikke ringere. Fra 1011 år.