Bøger / faglitteratur til børn

Nordamerikanske indianere


Beskrivelse


Indhold: Et kontinent af folkeslag ; Stammer i de østlige skove ; Sydøstlige stammer ; Prærieindianere ; Sydvestlige stammer ; Vestlige stammer ; Europæiske erobringer ; Forandringer på prærien ; Indianerne forflyttes ; Traktater ; Konflikten eksploderer ; Reservater ; Sidste akt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2011

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 28. sep. 2011

Fagbog om indianere i en ny serie, Dengang i Amerika, kan læses fra ca. 12 år (6. klasse). Bogen kan indgå i et emne om USA's historie eller indianere.

Fagbogen fortæller i 13 opslag med hvert sit emne meget levende og engageret om tilværelsen for de første mennesker, der slog sig ned i Nordamerika, om deres skikke og traditioner også efter de hvide mænds ankomst. Bogen er fyldt med originale illustrationer med datidige tegninger, malerier og fotografier, farveillustrationer, rekonstruktioner af historiske begivenheder, som giver læseren en meget realistisk oplevelse af perioden. Man kommer rundt om mange ting: forskellige indianerstammers hjem, tøj, våben, livsstil og deres møde med de hvide nybyggere. De mange visuelle virkemidler og oplysninger på hvert opslag giver mulighed for at læse på flere planer. Indholdsfortegnelse, ordliste, tidslinje og forslag til bøger, internetadresser og stikordsregister fuldender bogen og gør den til en fornem fagbog. Forfatteren har skrevet flere bøger om USA's historie. Af samme forfatter udkommer Guldfeber og rigdomme.

Der findes en del indianerbøger for børn, men ingen, hvor så mange indianerstammer beskrives. Bogen ligner med sit fornemme og lækre layout den første bog i serien.

Bogen giver en meget informativ og spændende skildring af indianernes og USA's historie før og efter de hvide menneskers ankomst.