En håndbog til bestemmelse og beskrivelse af alle i Danmark, Norge, Sverige og Finland forekommende pattedyr undtagen hvaler. Kort indledning om bogens brug, derpå beskrivelsen af 84 arter.Hver art vises i et godt farvefoto optaget i naturlige omgivelser og desuden vises de fleste arter også på nogle udmærkede farvetegninger, hvor man kan sammenligne beslægtede arter, der ellers kanvære svære at skelne. Hver art får en grundig beskrivelse med omtale af forekomst, biotop, levevis, udseende, stemme, forplantning, fødevalg og sportegn. Hver arts udbredelse vises på et kort overde 4 lande. Der sluttes med litteraturliste og artsregister på dansk, latin, norsk, svensk og finsk. Emnet er pænt dækket i forvejen. Bl.a. med Henning Anthon: Pattedyr i farver, 1989. Den harkortere beskrivelser. Hos Bent Muus: Danmarks Pattedyr, 1991 finder man lidt længere beskrivelser. Til gengæld må man nøjes med sort-hvide illustrationer. Herværende bog skiller sig især ud medsine mange godeillustrationer.