Bøger / skønlitteratur / roman

Nordhavet


Beskrivelse


Omkring 1860 tager den unge militærlæge Patrick Sumner hyre på en hvalfangerbåd, som skal på jagt i Nordhavet. Turen bliver en kamp, hvor det ikke kun er Sumners dunkle fortid, der sættes under lup, også selve hans overlevelse trues.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. aug. 2018

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 3. aug. 2018

Et hvalfangerskib i Ishavet i midten af det 19. århundrede var et hårdt miljø at overleve i, og det var stort set også kun mænd på flugt fra en fortid, som valgte det. "Nordhavet" er imidlertid mere end blot en ramsaltet sømandsskrøne. Den appellerer til en bredere gruppe af romanlæsende mænd.

Militærlægen Patrick Sumner påmønstrer en hvalfangerbåd i Hull. Angiveligt skal han blot have tiden til at gå indtil han kan hæve en betydelig arv, men i miljøet gennemskuer man omgående løgn, når man hører den. Som så mange andre gemmer Sumner på hemmeligheder. Hans stammer fra dengang han gjorde tjeneste under Sepoyoprøret i Indien, og turen til Ishavet udvikler sig til en skæbnerejse, hvor risikoen for menneskelig og økonomisk ruin langt overstiger muligheden for gevinst.

"Nordhavet" er Ian McGuires 2. roman og den første, der er oversat til dansk. Bogen er indstillet til flere priser i den engelsksprogede verden, og det er da også en velfortalt historie om kampen med den skæbne, som synes afstukket. Selvom det er en historie om ondskab og skæbne, er personerne hele og levende. Det, der springer i øjnene, er imidlertid primært billedet af en tid, hvor eksistenskampen var så hård, at det at gå til grunde var det mest sandsynlige karrieremål. Fremragende roman.

Der findes ingen undskyldning. Alle tiders mest rasende, fremragende og blodrige roman om hvaler og galskab, Moby Dick (Ved Flemming Chr. Nielsen), skal anbefales til alle der vil have "noget der ligner".


litteratursiden.dk

d. 12. feb. 2019

af

af

Per Eilif Månson

d. 12. feb. 2019

Der er dømt skumsprøjt, mandehørm, hvalfangst, frost, havari, voldtægt og mord i en uhyre velskrevet og prisbelønnet roman af de sjældnere. Hvalfangerskibet Volunteer har ikke det bedste rygte, og kap...


Politiken

d. 12. sep. 2018

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 12. sep. 2018


Jyllands-posten

d. 9. sep. 2018

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 9. sep. 2018