Bøger / faglitteratur

Nordsjællandsminder


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Liselotte Henriksen

2007

Forlæggeren, forfatteren, kronikøren Godfred Hartmann (1913-2001) bør ikke behøve nogen introduktion, måske bortset fra at minde om, hvad der stod hans hjerte nærmest: Nordsjælland. Hans historiske forfatterskab spænder fra Tycho Brahe over Gustav den Tredje til Søren Gyldendal og Evelyn Waugh og hans geografiske fra København (Kongens Nytorv, Kongens Have, Nyhavn) over London til, ja netop: Nordsjællandsrejsen (1972). En kærlighedserklæring til den region, hvor han tilbragte sine lykkeligste timer, som barn og som voksen, trofast fulgt op af artikler i årbogen Folk og minder fra Nordsjælland 1975-1997. Det er disse 23, der her genoptrykkes i et format og et udstyr, som ville have glædet den gamle forlagsmand. Det er ikke bare lokalhistorie, men spænder langt videre ved at inddrage historien, som et besøg på Hven eller Christian IV's og Kirstine Munks stormfulde farvel på Frederiksborg , og kunsten, ved at fortælle om skagensmalerne i Hornbæk eller tegnerne Fritz Jürgensen og Ib Andersen. Uundgåeligt er det også til sidst en gammel mands begrædelige farvel til det der var engang. Nordsjælland har forandret sig, men er stadig en kilde til oplevelser, nydelse og inspiration for den tredjedel af os, der bor i dette hjørne af landet, og en egn som vi jyder ikke tager skade af at kende lidt til.


Berlingske tidende

d. 12. maj 2007

af

af

Jørgen Larsen

d. 12. maj 2007



Informationer og udgaver